Udlejning
Tak fordi du vil leje Østerhøj Syd fælleshus.
Vi håber du vil passe godt på både lokaler og inventar. Inden du bruger fælleshuset, skal du være klar over at der er nogle regler, som skal overholdes.
Læs denne side grundigt igennem og spørg en fra fælleshusudvalget, hvis der er noget du er i tvivl om.
Regler for reservation af Østerhøj Syd fælleshus:
Hvem kan leje fælleshuse
Fælleshuset har 233 boligenheder som medlemmer. Medlemmerne er ejerne eller lejerne af boligenhederne i grundejerforeningen Østerhøj Syd, undtaget seniorbofællesskabet Jægerbo. Det er kun fælleshusets medlemmer over 18 år, der ikke er i restance eller har karantæne, som kan leje fælleshuset. En lejeaftale kan ikke overdrages til et andet medlem eller videregives til eksterne personer. Lejeren skal deltage under hele arrangementet og står med det fulde ansvar for lokaler og inventar.
Bestyrelsens aflysning af reservationer
Arbejdsopgaven – udlejer af fælleshuset er et frivillig ulønnet arbejde, der udføres for grundejerforeningen – hvis der på et tidspunkt ikke er en udlejer og det ikke lykkes at finde en ny, så vil reservationen af fælleshuset blive annulleret og det indbetalte beløb returneret.
Arrangementer og priser
Fælleshuset kan lejes til følgende typer arrangementer.
Lille arrangement – 500 kr.
Lejemålet gælder 6 timer.
Dette gælder ikke fredag eftermiddag og aften, hele lørdagen, søndag formiddag og dagen før en helligdag, hvis der er mere end 14 dage til arrangementet.
Stort arrangement 1.900 kr *.
Lejemålet gælder 24 timer, fra kl. 10.00 den dag man lejer huset til kl. 10.00 den efterfølgende dag.
Dobbelt arrangement 3.400 kr. *
Lejemålet gælder 48 timer, fra kl. 10:00 den første dag man lejer huset til kl 10:00 to dage efter. F.eks. fredag kl 10.00 til søndag kl. 10.00 Særligt for juleaften og nytårsaften gælder der dobbelttakst for dobbelt arrangement. Prisen bliver dermed 6.800,00 kr. for et dobbelt arrangement.
Trippel arrangement 3.900 kr.*
Lejemålet gælder 72 timer, fra kl. 10:00 den første dag man lejer huset til kl 10:00 tre dage efter. F.eks. fredag kl 10.00 til mandag kl. 10.00 Særligt for juleaften og nytårsaften gælder der dobbelttakst for et trippel arrangement. Prisen bliver dermed 7.800,00 kr. for et trippel arrangement.
Fælleshuset kan ikke lejes på følgende dage:
Fastelavnssøndag
Grundejerforeningens generalforsamling efter kl. 16.00
*Der kan kun bookes dobbelt/trippel arrangement, såfremt der 1 år før ikke er indgivet andre lejeønsker i samme periode. Alternativt skal lejeren booke to enkelt arrangementer, og deltage i begge lodtrækninger på lige fod med de andre lejere i perioden.
Reservation
Fælleshuset kan reserveres et år i forvejen på dagen. Kalenderen for reservationer føres dermed 1 år fortløbende. Reservation og leje vil ske i den rækkefølge som henvendelserne/indbetalingerne modtages.
Eventuelle flere sammenfaldende datoønsker, som indkommer samme dag, vil blive afgjort ved lodtrækning. Fælleshusmedlemmer med sammenfaldende datoønsker, kontaktes af udlejer for at aftale et tidspunkt for lodtrækningen. Lodtrækningen vil senest finde sted indenfor 5 hverdage, efter reservationerne er modtaget. Der kan udstedes en fuldmagt til et andet fælleshusmedlem, for at overvære lodtrækningen, såfremt man ikke selv kan være tilstede. Vinderen af lodtrækningen overgår til en gældende reservation, tabernes reservationer annulleres.
Ved reservation af fællehuset benyt følgende side: Lej fælleshuset her
Løbende reservationer
Løbende reservationer skal bookes individuelt, og skal ske her: Lej fælleshuset her
Indbetaling
Når udlejer har fundet lejer, efter eventuel lodtrækning kommer der en forhåndsgodkendelse tilsendt med relevant information for indbetaling. Såfremt lejeafgift ikke er indbetalt indenfor 5 hverdage fra afsendelsen af forhåndsgodkendelsen, bortfalder reservationen.
Reservations bekræftelse
Når udlejer har konstateret at pengene for et reserveret arrangement, er indbetalt på bankkontoen er lejen godkendt og fastlåst.
Aflysning
Aflysning af et arrangement kan ske pr. e-mail faelleshus@oesterhoej-syd.dk eller ved skriftlig henvendelse til udlejer, med angivelse af reserveret dato, navn og arrangement id. Aflysning pr. e-mail kan kun ske fra samme afsender der står på reservationsbekræftelsen Ulejer fremsender herefter bekræftelse på aflysningen og datoen frigives i fælleshus kalenderen.
Kommer aflysningen senest 1 måned før reservationsdatoen, refunderes indbetalt lejeafgiften fratrukket 100,00 Kr. i gebyr. Ved aflysning senere end 1 måned før reservationsdatoen, refunderes 75% af indbetalt lejeafgiften.
